Ondt i knæ, hofter, lænd og ryg
Skævheder fra fejlstillinger i fødderne kan forplante sig højere op i kroppen og belaste dine knæ, hofte, lænd og ryg.
Særligt er du i risiko, hvis du er 40+, dyrker sport eller går og står meget i løbet af dagen. Men der er ingen grund til at acceptere at have ondt, for med specialfremstillede indlæg kan du genoprette balancen og lindre smerterne. Indlæg fra din fodterapeut kan også forebygge smerter i knæ, hofte, lænd og ryg.
Indlæg
En standardsål kan ikke sammenlignes med fodterapeuters indlæg, der formes efter fodens behov for støtte, størrelse, formål og sko. Og da ingen fødder er ens, er fodterapeuters indlæg det heller ikke. Fremstilling af indlæg kan sammenlignes med et snedkerjob – både træværk og indlæg skal passe på millimeter for at virke efter hensigten. Derfor ligger der mange tanker bag valg af materialer, form, sammensætning og beklædning.
KildeAlt om foden, Danske fodterapeuter.